Kapellet på den gamle kirkegård
Udsigt fra den gamle kirkegård o. 1900

Vigsnæs Gamle Kirke og Kirkegård

Den tidligere kirke i Vigsnæs

Midt i Vigsnæs ligger byens gamle, nedlagte kirkegård som en fredfyldt oase. De nærmeste naboer er kirken, den gamle skole og et lille anlæg med en mindesten for Danmarks befrielse i 1945.

Midt på kirkegården stod indtil 1870 Vigsnæs gamle, faldefærdige middelalderkirke. Den omtales første gang i 1515, hvor den kaldes "Kapellet på Vigsnæs".  Byggestilen tyder på, at den er opført i den sene del af middelalderen. I slutningen af 1800-tallet var kirken i så dårlig stand, at det blev besluttet at rive den ned og bygge en ny. Den gamle kirke blev revet ned.

I 1922 byggede man et kapel på den gamle kirkes plads, men lod den gamle kirkegård ligge uberørt.

I 1980 besluttede menighedsrådet at få renoveret den gamle kirkegård, og i løbet af den proces dukkede mange gamle gravminder op, både af støbejern og granit. De blev restaureret og der blev fremstillet nye granitsokler til gravkorsene. Alle gravminder blev genopstillet, og i dag kan Vigsnæs gamle kirkegård fremvise en helt enestående samling af støbejernsgravminder fra det 19. århundrede.

Støbejernskors

De mest karakteristiske gravminder på den gamle kirkegård er støbejernskorsene. Der er 14 kors i alt, som er opstillet mellem 1830 og 1870. De to ældste kors er sat som minde over to sognepræster på stedet, mens de øvrige tolv kors mindes gårdmænd, deres hustruer eller døtre. Disse tolv kors  har næsten samme mål: ca. 108 x 70 cm. og den samme udformning med kløverbladsformede afslutninger på korsarmene. Mange af inskriptionerne ligner også hinanden. Vi får naturligvis oplysninger om fødsels- og dødsdag, men derudover bærer 7 af korsene teksten: "Fred være med dit/eders/deres støv". Tre andre kors har inskriptioner af vers fra Bibelen.

De fleste kors er forsynet med symboler på de tre øvre korsender, og her er der større variation mellem motiverne. På 12 kors er i alt 7 forskellige symboler repræsenteret i forskellige kombinationer: hjerte (8 kors), kalk (7), anker (5), bikube (6), neg (3), plov (3), femtakket stjerne (4).

De tre symboler, som oftest optræder samlet, er kalk (tro), anker (håb) og hjerte (kærlighed). 
Det er ikke til at vide, om de afdødes familier har valgt motiverne ud fra deres værdi som udtryk for centrale begreber i kristendommen, eller måske snarere har tænkt dem som udtryk for egenskaber ved den afdøde. Man må forestille sig, at et menneske, som hædres med en afbildning af en bikube på sit gravmæle, har været særlig flittig og foretagsom, mens neg og plov formentlig karakteriserer dygtige landmænd. Hjertet kan opfattes på flere måder: dels som udtryk for Guds kærlighed til mennesket, dels som udtryk for kærlighed mellem mennesker.

Korsenes ensartede størrelse og udformning skyldes sikkert, at de er fremstillet samme sted. Vi ved ikke præcis hvor, men Bandholm Jernstøberi, som eksisterede fra 1841 til 1916, kunne være et godt bud. Også i Nakskov og Nykøbing F. har der været jernstøberier, som leverede gravminder på bestilling. Der findes desværre ingen overleverede kataloger fra lokale støberier, men et katalog fra firmet Anker Hedegaard i København fra slutningen af 1800-tallet kan sikkert tages som udtryk for udbud og prisniveau over hele landet. Her kan man se, at et kors af samme type som de fleste kors på Vigsnæs gamle kirkegård kostede 32 kr. incl. piedestal. Ganske vist er der i Vigsnæs kun bevaret et enkelt kors med piedestal, men vi kan sikkert gå ud fra, at de fleste kors har været forsynet med piedestal, da det er tilfældet med de fleste af de støbejernskors, som står på deres oprindelige pladser rundt omkring på egnens kirkegårde.

For inskription på korset betaltes 12 øre pr. bogstav i farvebronze, mens forgyldte bogstaver kostede 15 øre stk. Et typisk gravkors på Vigsnæs kirkegård har med udgangspunkt i disse priser kostet mellem 40 og 50 kroner. Sådanne tal siger os måske ikke så meget i dag, men vi kan prøve at sammenligne prisen på et konkret kors med lønningerne på den tid.

Hans Larsen Brandts gravminde

I 1870 døde gårdejer Hans Larsen Brandt i en alder af 65 år. Hans familie valgte fra jernstøberiets katalog et kors med kløverbladsender og symbolerne kalk, anker og hjerte (tro, håb og kærlighed), samt inskriptionen "Fred med dit støv". De i alt 84 bogstaver kostede 10,08 kr., hvilket sammen med selve korset til 32 kr. giver en samlet pris for gravmindet på 42,08 kr. Til sammenligning tjente en landarbejder i 1870 i gennemsnit 300 kr. om året, mens den gennemsnitlige årsløn for en ufaglært arbejder i Danmark i dag er 300.000 kr. Hvis den ufaglærte i dag skulle betale for et gravminde med samme procentdel af sin løn, som landarbejderen skulle betale i 1870, ville gravmindet i dag koste ca. 42.000 kr. Det er jo en ganske betragtelig sum, hvilket sikkert forklarer, hvorfor vi ikke finder landarbejderne repræsenteret blandt de afdøde på Vigsnæs kirkegård, som er blevet mindet med et støbejernskors.