Majbølle Kirke

Majbølle kirke er en middelalderkirke med en spændende historie, fordi der sprang en kilde på kirkegården i 1400-tallet. Folk valfartede til helligkilden, og det skabte rigdomme og stor byggeaktivitet i middelalderen. Her kan du læse mere om kirkens historie og om de skjulte kalkmalerier.

Majbølle Kirkes storhedstid

Den seks meter høje klokkestabel, som oprindeligt bar hele tre klokker.

I midten af 1400-tallet foregik der pludselig en voldsom byggeaktivitet omkring Majbølle kirke:
På kirkens sydside opførte man det store Anna-kapel, som i dag kaldes "den lille kirke"; oprindeligt var det et selvstændigt kapel, sandsynligvis med sit eget alter indviet til Sankt Anna. Sydkapellets meget fornemme sengotiske facade er især bemærkelsesværdig.
Men hermed var byggeaktiviteterne i 1400-tallet langtfra til ende. Man fortsatte med at opføre kirkens brede tårn og udstyrede det med en usædvanlig fornem, 6 meter høj, klokkestol - som oprindelig bar hele 3 klokker.

Klokkestolen er bevaret og nyrestaureret - og bestemt et besøg værd. Desuden hænger den største af kirkens originale klokker stadig i klokkestolen (dog omstøbt i 1911). Den gamle klokke bærer indskriften "Hellige Anna, bed for os, 1474". Det fortæller os kirkens navn - og det årstal, hvor tårn og klokkestol må have stået færdige. 
De 2 mindre klokker mistede Majbølle kirke ved klokkeskatten i 1528. 

De skjulte kalkmalerier

Endelig fik man Elmelundemesteren til at male kalkmalerier på korets hvælv og på den første hvælving i skibet. Kalkmalerierne er desværre overkalkede i dag, men arkitekt Kornerup afdækkede dem i 1876, så vi kender dem fra hans akvareller.

Oven over altertavlen troner Gud, og i koret er der desuden kalkmalerier af de 4 evangelister - malet som unge adelsmænd så ud i 1490. På skibets hvælvinger er der malet billeder af skabelsen - af Evas fristelse og af uddrivelsen af Paradis.

Se billederne og fortællingen om dem her.

Helligkilden

Foto fra 1922 af Majbølle Bybrønd.
Til venstre ses den store vippebrønd, i baggrunden skimtes Majbølle Kirke og til højre ses Kommunehuset i Majbølle.

Alle de kostbare aktiviteter i anden halvdel af 1400-tallet rejser spørgsmålet: Hvor kom alle pengene fra?
Når man studerer Majbølle Kirkes grundplan og de mange reparationer på murværket i "den lille kirke", opdager man, at hele sydkapellet i tidens løb både er skredet mod øst og sunket betydeligt. Den slags sker normalt kun, når der er vandførende lag lige under en bygning.

Samtidig har en præst i 1706 indberettet, at "der i ældre tid var en lignende afguderisk valfart til Sankt Anna kirke i Majbølle som til Kippinge kirke på Falster". Ved Kippinge kirke var der en helligkilde. Det tyder på, at der også har været en helligkilde ved Majbølle kirke, hvor man kunne købe helsebringende vand. Kilden har sandsynligvis ligget lige under eller øst for "den lille kirke", og den må have skabt de store rigdomme i 1400-tallet.

Lige syd for Majbølle Kirkegård viser et stort brønddæksel i vejen, hvor Majbølle Bybrønd lå. Denne brønd er "bundløs", dvs. der er altid vand i den, fordi den står i forbindelse med en kilde.

Da denne brønd blev anlagt i 1700-tallet, ramte man måske den vandåre, som fik helligkilden til at springe på Majbølle Kirkegård, så helligkilden udtørrede og forsvandt. Foto fra 1980.

Reformationstiden

Reformationen må have været et hårdt slag for Majbølle Kirke: Reformationen afskaffede dyrkelsen af jomfru Maria og hendes moder, Anna, og man anså helligkilder for overtro. Majbølle kirke blev igen en fattig landsbykirke og gik i forfald. I 1690 blev Majbølle nedlagt som sogn og lagt ind under Sakskøbing, og i 1721 var Majbølle Kirke "inden udi med sort mos begroet og meget uanseelig".

Dog er der også glædelige begivenheder i perioden fra 1550 -1750: I 1621 var man træt af kun at have én klokke, og menigheden anskaffede derfor den fornemme Hans Huve-klokke, som nu står i Anna-kapellet. Den bærer følgende indskrift: "Til Guds ære haver alle menighedens sognemænd givet denne klokke til Sankt Anna kirke på vores egen bekostning anno 1621".

Under baroniet Guldborgland

Majbølle kirkes anden storhedsperiode tog sin begyndelse, da Abraham Lehn på Berritzgaard købte Majbølle Kirke i 1726. Abraham Lehn er begravet med sin hustru og 3 børn i krypten under Majbølle Kirkes tårn, hvor der i våbenhuset er opsat en mindetavle.

Abraham Lehns søn, Poul Abraham Lehn, oprettede i 1784 baroniet Guldborgland, som Majbølle Kirke blev indlemmet i.

Majbølle Kirkes fornemme altersølv, lysestager og dåbsfade er alle gaver fra baroniet Guldborgland, som sørgede for, at kirken atter blev smuk og velholdt.

Fra Oreby Slots kapel stammer også Majbølle Kirkes gamle barok-altertavle, som i dag opbevares på Nationalmuseet. Den nuværende altertavle er malet i 1877 af A. Dorph.

Nyere tid

Kirkens oprindelige indgangsportal blev fundet frem

I 1914 blev Majbølle kirke selvejende og fik sit første menighedsråd, og også 1900-tallet har været med til at sætte sit præg på Majbølle kirke: i 1940 gennemgik kirken en hovedrestaurering, som skabte kirkens nuværende lyse og venlige farver under ledelse af provst Vestergaard.